Deltag i GRATIS MASTERCLASS

Når AI flytter ind

Start morgenen med et Kig indenfor til en gratis masterclass fredag den 14. juni 2024

Eventet bliver afholdt i samarbejde med ZITE, Dansk Erhverv og KreaKom

HVAD SKER DER, NÅR AI FLYTTER IN-HOUSE?

AI er på alles læber i disse tider. Vi har holdt lidt igen med at dykke ned i emnet, fordi vi gerne ville have nogle konkrete erfaringer og cases med. Men nu synes vi, at vi har dem. Så til vores næste MasterClass på Contentlinjen kommer vi til at udforske de seneste tendenser inden for in-house bureauers brug af kunstig intelligens.

Vi præsenterer et par inspirerende cases og gode eksempler fra in-house bureauer, der har formået at drage fordel af AI. Du kommer bl.a til at høre cases fra The Barn - Arla’s in-house bureau, Land Rover’s in-house bureau NCG Agency, Colliers og mange flere.

Vi dykker også ned i faldgruberne og succeskriterierne ved brug af AI-genereret indhold. Hvordan kan du udnytte AI til at skabe engagerende og personligt tilpasset indhold? Vi deler praktiske råd om, hvad du skal være opmærksom på, når du implementerer AI-løsninger, og hvordan du navigerer i de juridiske aspekter. Do’s and Don’ts ved brug af AI-genereret indhold.

Og så har vi også et par bud på konkrete AI-værktøjer og deres anvendelse. Vi præsenterer en række AI-værktøjer, der kan hjælpe in-house bureauer med at optimere deres arbejdsprocesser. Hvad er de gode til? Hvordan kan de automatisere rutinemæssige opgaver, forbedre dataanalyse og styrke kreative output? Få indblik i de bedste værktøjer og deres anvendelsesområder.

Vi slutter af med et lille kig ind i krystalkuglen for at få en fornemmelse af, hvor vi er på vej hen. Hvad fremtiden bringer for in-house bureauer og AI. Hvordan vil AI-teknologier udvikle sig, og hvilke muligheder og udfordringer vil det medføre for in-house teams.

Dato og tid: Fredag den 14. juni fra kl. 9:00 til 10:00

Format: Online fra Contentlinjens studie

Program for dagen:

Kl. 9.00 Introduktion ved Per Holm Henriksen, leder af Den Danske Reklameskole

Kl. 9.10 Masterclass med Kasper Sierslev, fagansvarlig på Contentlinjen og Jais Holm Skylvad, Global Head of Creative Studios & Content fra the barn (ARLAs in-house bureau). Og med indlæg fra bl.a Land Rover, Colliers og Arla

Kl. 10.00 Slut


Tilmeld dig Masterclass’en her: