17 moduler, der fokuserer på indhold, storytelling og kreativitet:

ONSDAG DEN 28. AUGUST 2024
Introduktion til Contentlinjen og content marketing På denne indledende aften sætter vi scenen for resten af uddannelsen. Vi vil gennemgå, hvad content marketing er, og hvorfor det er så afgørende at arbejde med indhold i dagens digitale landskab. Vi vil se på nogle af de mest succesfulde content-kampagner for at forstå, hvad der gjorde dem effektive, og hvad vi kan lære af dem. Vi vil også introducere nogle af de værktøjer og teknikker, vi vil bruge gennem hele kurset. Kasper Sierslev

   

FREDAG DEN 30. AUGUST 2024 Intromiddag  

ONSDAG DEN 4. SEPTEMBER 2024 Den Gode Brief
"Kender du det, når du får en god brief, der nærmest får ideerne til at springe ud af det papir, den er skrevet på? Mange kender ikke til det. Og et fåtal har måske prøvet det nogle gange. Folk, der har arbejdet med Susanne Lund, må dog have oplevet det ofte. Men sandheden er, at alt godt kreativt arbejde starter med en god brief. En god brief begynder med en dyb forståelse af forretningen, dens nuværende kunder og potentielle nye kunder. Det kræver et stort forarbejde, hvor man lytter, noterer og observerer. Derefter er kunsten at finde ind til kernen – noget entydigt. Det kræver mange svære fravalg, og det kræver mod og erfaring. Hvis det lykkes, vil kommunikationsstrategien virke overraskende indlysende. Hvis kunden tidligere har udført fremragende kommunikation, som forbrugerne har engageret sig i, skal den nye strategi naturligvis bygge videre på denne. Når det lykkes, når man frem til en form for kommunikation, som kun denne virksomhed kan udøve med troværdighed.

Aftenens underviser, Susanne Lund fra CPH Strategy, er en af de strateger, der er super dygtige til at briefe og ikke mindst undervise i, hvordan man gør det." Susanne Lund

   

ONSDAG DEN 11. SEPTEMBER 2024 Content planlægning, kanaler og økosystemer
Uden en solid plan kan content udrulningen let blive kaotisk og ineffektiv. På denne aften vil vi se på, hvordan vi effektivt kan planlægge og strukturere vores indhold og få det til at rejse (ja, den må I lige have tilgode). Det vil omfatte alt fra at oprette en medieplan og distributionsplan, til at prioritere og planlægge indholdstyper og -emner. Vi kommer til at dykke ned i, hvordan en god indholdsplan kan hjælpe med at sikre, at vores indhold er relevant, aktuelt og i tråd med vores overordnede strategi. Aftenens underviser er Nynne Sille Hansen, der er Communications Planner på verdens bedste bureau – &Co. / NoA. Nynne Sille Hansen

   

ONSDAG DEN 18. SEPTEMBER 2024 Kreativitet og idégenerering
Kreativitet er hjertet af effektiv content marketing. På denne aften vil vi dykke ned i, hvordan vi kan fremme vores kreativitet og generere ideer til vores indhold. Vi vil se på forskellige teknikker til idégenerering og arbejde med, hvordan vi kan skabe et miljø, der fremmer kreativ tænkning. Kasper Sierslev

   

ONSDAG DEN 25. SEPTEMBER 2024 Når Dit Brand Fortæller Historier
Denne aften skal vi helt ind i hjertet af dit brand. Forestil dig, at kunne snøre din brands værdier og mission sammen i en historie, der ikke bare rammer – den bliver hængende. Det er, hvad vi dykker ned i sammen. Hvordan gør du din brandfortælling uimodståelig? Hvordan får du folk til at føle noget særligt, hver gang de tænker på dit brand? Og hey, du får endda et superpraktisk værktøj med hjem, som får dine Brand Pillars til at folde sig ud og danse i indholdet, du skaber fremover. Vi dykker ned i, hvordan du skaber en overbevisende historie omkring dit brand. Vi vil se på, hvordan du kan bruge storytelling til at formidle dit brand's værdier og mission på en måde, der resonerer med dit publikum. Og du får et konkret værktøj til at folde dine Brand Pillars ud i indhold du kan arbejde videre med.

Aftenens guide på denne rejse er Oscar Lashley, lidt af en veteran inden for brand management med en imponerende track record. Fra at lede brandstrategier for ikoniske mærker som Bang & Olufsen og Georg Jensen til nu at rådgive experience strategy på globalt plan hos Wunderman Thompson MAP for bl.a De Olympiske Lege og Calvin Klein. " Oscar Lashley

   

ONSDAG DEN 2. Oktober 2024 Contenttekster og SEO
SEO handler om teknik, indhold og links. I dag fokuserer vi på indholdsdelen. Forstå søgehensigter bag søgeord som ""pizza"", hvor nogle søger historie, andre takeaway, restauranter eller opskrifter. Lær at skrive tilpasset disse hensigter.

Dygtiggør dig i søgeordsanalyse. Brug værktøjer som Google Trends for at spotte trends, og Google Keyword Planner for at forstå søgevolumen - det er ikke kun for SEO, men også for markedsanalyse. Når det gælder SEO landingssider, blander vi teknik og indhold. Tænk på title tags, meta descriptions, og analyser, hvordan konkurrenterne har struktureret deres indhold med billeder, tekstlængde og links. E-E-A-T (experience, expertise, authority, trustworthiness) vinder mere terræn i SEO, især med AI's indflydelse. Vis autoritet og troværdighed i dit indhold for at imødekomme disse kriterier." Tobias Hyldeborg

   

ONSDAG DEN 9. Oktober 2024 Visuel storytelling
Visuelle elementer kan gøre en stor forskel for, hvordan dit indhold opfattes og engagerer dit publikum. I denne undervisningsaften vil vi se på, hvordan du kan bruge billeder, video, infografikker og andre visuelle elementer til at forbedre din storytelling. Vi vil arbejde med, hvordan forskellige visuelle elementer kan bruges til at formidle forskellige budskaber, og hvordan de kan sammensættes for at skabe en sammenhængende og engagerende visuel fortælling. Simon og Olga

   

ONSDAG DEN 16. Oktober 2024 Alt det nye
Vi kommer til at arbejde med, hvordan kunstig intelligens kan anvendes i content-produktion. Dette vil omfatte en introduktion til forskellige AI-værktøjer, og hvordan de kan hjælpe med at automatisere og optimere dele af content-produktionsprocessen. Morten Grubak

   

ONSDAG DEN 23. Oktober 2024 Storytelling og narrativ struktur og plot
Hvordan kan vi bruge storytelling til at formidle kommercielle budskaber? På denne undervisningsaften vil vi dykke dybt ned i storytellingen. Vi vil se på, hvordan vi kan bruge storytelling til at formidle vores budskaber på en måde, der engagerer vores publikum og gør vores indhold mere mindeværdigt. Vi vil arbejde med, hvordan man bygger en stærk historie - fra at sætte scenen og introducere karaktererne, til at bygge op konflikt og spænding, til at levere en tilfredsstillende forløsning. Niels Henrik Bach

   

ONSDAG DEN 30. Oktober 2024 Humor, aktualitet og karakterudvikling
Hvordan skaber vi mindeværdige, relaterbare karakterer i vores historier? I denne session vil vi fokusere på, hvordan vi kan inkorporere humor og aktualitet i vores indhold for at gøre det mere engagerende og relevant. Og på hvordan vi skaber mindeværdige og relaterbare karakterer i vores historier. Underviser er Kasper Birch, der til dagligt er Instruktør på Tæt På Sandheden med Jonathan Spang. Men han er også opfinderen af FC ZULU og “Kan det Paneres”.

   

ONSDAG DEN 6. november 2024 Emotionel storytelling
Følelser spiller en central rolle i, hvordan vi mennesker forstår og reagerer på indhold. I denne session vil vi se på, hvordan vi kan bruge emotionel storytelling til at skabe en stærk følelsesmæssig forbindelse med vores publikum. Vi vil diskutere forskellige teknikker til at vække følelser gennem vores indhold, fra at bruge sprog og billeder, der taler til vores publikums følelser, til at fortælle historier, der rører ved universelle menneskelige oplevelser og følelser. Surprise -Underviser (glæd jer)

   

ONSDAG DEN 13. november 2024 Content at Scale og data-driven Content
I dette modul vil vi diskutere, hvordan man producerer indhold i stor skala uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vi vil også se på, hvordan vi kan bruge data til at bygge vores content-strategi og træffe mere informerede beslutninger om, hvad slags indhold vi skal producere. Aftenens underviser er Jais Holm Skylvad, der er Global Head of Creative Studios & Content i the barn (ARLAs in-house bureau) Jais Holm Skylvad

   

ONSDAG DEN 20. november 2024 Aktualitet i Content Marketing
Her vil vi se på, hvordan du kan inkorporere aktuelle emner og trends i dit indhold for at holde det relevant og engagerende. Vi kommer til at se nogle succesfulde content-kampagner og arbejde med hvad vi kan lære af dem. Vi kommer til at arbejde med, hvordan man holder sig opdateret med aktuelle begivenheder, og hvordan man kan bruge disse til at skabe indhold, der resonerer med sit publikum. Aftenens underviser Tina Fristrup er Sales Activation Director i Norwegian, hvor hun blandt andet har været med til at lave “Brad is Single”-kampagnen, som vi kommer til at høre meget mere om.

   

ONSDAG DEN 27. november 2024 Etiske overvejelser og lidt jura i contentproduktion
Hvordan navigerer vi i etiske og juridiske spørgsmål, når vi skaber indhold? I dette modul vil vi arbejde med, hvordan vi navigerer i forhold til ophavsret, privatliv og greenwashing. Vi vil se på, hvordan vi kan sikre, at vores indhold er etisk i orden og overholder love og regler. Aftenens underviser er Maria Bjerrehuus, der er Juridisk seniorrådgiver i KreaKom. Maria Bjerrehuus

   

ONSDAG DEN 4. December 2024 Data, læring og redigering
En af nøglerne til at skabe effektivt indhold er evnen til at revidere og redigere vores arbejde baseret på feedback og data. I denne session vil vi se på, hvordan vi kan bruge data til at bygge på i den kreative proces og forbedre vores indhold. Christian Agger

   

ONSDAG DEN 11. December 2024 AI og content
Christiane, som står bag det prisvindende tech-blog Elektronista og er en anerkendt digital trend- og fremtidsanalytiker, har altid haft et skarpt øje for, hvordan teknologi kan berige menneskelivet, snarere end at erstatte det. I modulet "AI og Content" vil Christiane ikke blot dele sin viden og ekspertise, men også inspirere os til at tænke kritisk omkring anvendelsen af AI i vores daglige arbejde og liv. Det i samspillet mellem AI og menneskelig kreativitet, vi finder de mest innovative løsninger og skaber content, der virkelig gør en forskel. Christiane Vejlø

   

ONSDAG DEN 18. December 2024 Kreativt indsalg og præsentationsteknik OG Afslutningsmiddag og diplomoverrækkelse
Vi afslutter uddannelsen med diplomoverrækkelse. Her vil du have mulighed for at netværke med dine klassekammerater og lærere, mens du modtager dit diplom. Når vi har skabt vores indhold, er det vigtigt at vide, hvordan vi præsenterer det på en effektiv og engagerende måde. I dette modul vil vi se på forskellige præsentationsteknikker og hvordan vi kan bruge dem til at præsentere vores indhold på den bedst mulige måde, så vi sikrer os at det kommer ud at leve. Kasper og Per